|
Sån' lige .... hvad sker der? - miniblog
Vindictus...Man skal vel starte et eller andet sted
Vindictus er efter udviklernes eget udsagn det første MMPORPG der har realistisk fysik, hvilket vil sige at de spillede figurer har indflydelse på hvordan omgivelserne ser ud. Smadrer man hul i en væg, så er der hul i væggen osv. Modsat hvad jeg først troede (at det var PhysX grafik) så skulle det give en hel ny "feel" i spillet. Derfor registrerede jeg mig på Nexon og downloadede spillet.
Installeren fylder omkring 2,5 GB, så der gik en times tid før den var klar til at installere. Jeg installerede spillet og var selvfølgelig spændt på at se hvad det så var for noget.
Umiddelbart siger deres hjemmeside ikke noget om at det kun kan spilles i visse perioder, men jeg lagde da mærke til at det et andet sted var omtalt som under development. Måske er det derfor at serverne overhovedet ikke svarer.
Indtil videre kunne jeg så ikke få noget ud af det og jeg er da spændt på at finde ud af om det bare var et uheldigt tidspunkt jeg prøvede eller om det slet ikke kører endnu.
UPDATE:
Jeg har nu prøvet at connecte adskillige gange og der ser ikke ud til at være noget at gøre. Jeg kan fortsat ikke komme ind i spillet. Har googlet problemet og kan se at jeg er langt fra den eneste. Der er mange steder i verden hvor man ikke kan få forbindelse til deres servere. Muligvis kan det gøres gennem proxy server, hvilket jeg også har prøvet uden held.
Der er kommet en ny trailer som kan ses på denne side
Gaming - holder legebarnet i live
Herunder vil jeg beskrive min tilgang til de spil jeg ynder at spille. Som man kan se af udvalget, er det mest online spil jeg interesserer mig for. Ikke mindst fordi der er et socielt aspekt i det, som giver det en ekstra dimension. Det er ikke fordi jeg ikke spiller andet, for jeg elsker mange slags spil. Det er heller ikke fordi jeg synes det er egocentrisk eller asocielt at spille uden andre mennesker som deltagere, det ved jeg godt at mange der ikke har kendskab til spil synes. Det er ikke min opfattelse.
Computer eller konsol spil har en evne til at forene folk, ligesom enhver anden interesse. At læse en bog er derimod en meget mere selvdentreret handling, hvor man, ligesom i spil, bevæger sig ind i en anden verden og bruger sin fantasi. Selvfølgelig kan man også med bøger dele sine erfaringer og forenes om det, men i det øjeblik man læser for sig selv, skal der helt ikke være for mange udefrakommende forstyrrelser og deri ligger den største forskel. Har heller aldrig hørt om nogen der læser over skulderen på hinanden andet end måske avisen i s-toget. Når man spiller kan andre også se på, være med eller deltage på anden vis uden selv at spille med. Det er ikke rigtigt muligt og ville bare virke enormt forstyrrende når man indlever sig i en bog.
World of Warcraft
 Jeg har spillet WoW siden 2006 og har derfor meget erfaring i spillet efterhånden. Men den erfaring jeg har, er nok ikke typisk i forhold til de fleste WoW spillere, da jeg har en anden tilgang og et andet udgangspunkt eller skal vi kalde det grundholdning til hvad der giver spillet værdi.
Se resten HER
Warhammer Online
 For et stykke tid siden var jeg inde i den lokale Bog & Idé forretning og til min store forundring lå der en stor kasse med Collectors Edition af Warhammer Online til 199 kr. Kort forinden havde jeg downloadet og tilmeldt mig på den amerikanske Warhammer Online side, derfor var jeg bekendt med spillet og synes faktisk det var et interessant spil. Der findes utroligt mange MMORPG på nettet og de fleste har man en stærk fornemmelse af læner sig lige lovligt meget op af WoW. Man har bare altid en fornemmelse af at de ikke er tilnærmelsesvis af samme kvalitet som WoW.
Noget for sig selv
Warhammer Online kan ved første øjekast godt umiddelbart minde om WoW, men når man har spillet det lidt finder man hurtigt ud af at det er anderledes og på ingen måder prøver at efterligne WoW. Der er rigtigt mange elementer i Warhammer Online som er unikt for det spil og gameplayet er på mange måder meget langt fra WoW. Det synes jeg tiltrak mig og besluttede mig derfor for at gå igang med det på et mere seriæst plan. Forstået på den måde, at jeg har valgt at betale for at spille det.
Free Realms
 Hvis man vil prøve at MMORPG som er helt anderledes, og ikke bare lidt men meget anderledes, end alt andet der findes, så skal man prøve Free Realms. Det er måske lidt mere for børn og universet er lidt mere tegneserieagtigt end f.eks WoW, Warhammer Online, Guild Wars eller Runes of Magic. Det er mindre seriøst, mere sjovt og de værdier man går efter kan aldrig blive det samme som i nogle af de andre spil jeg nævner på denne side.
Spil i spillet
Spillet er meget baseret på små minigames og det er også mere baseret på at udforske end at slå monstre ihjel. Selvfølgelig er der også monstre og bad guys der skal kæmpes mod, men man finder dem ikke i selve den verden man befinder sig i. Alle kampe forgår som et spil i spillet: Minigames.
Når man bevæger sig rundt i Free Realms univers vil man aldrig støde på at monster der pludselig overfalder en. Man kan heller ikke få ødelagt sit gear eller på nogen måder tage skade. Hvis man kæmper mod monstre foregår det i de omtalte minigames og det øjeblik man går ud af et minigame, er alt som det var før...altså pånær experience og loot, som man selvfølgelig får med ud.
12 millioner
Free Realms har i skrivende stund over 12 millioner registrerede spillere og det er immervæk en hel del. Når man tænker på at Free Realms højst har eksisteret i et par år, er det helt vildt. Det tog i hvert fald WoW mindst 3-4 år at nå op på det antal spillere, Det kan måske skyldes at man kan spille en stor del af spillet helt gratis, men man kan også vælge at betale og få visse fordele.
Økomomien
Der er i spillet også to forskellige valutaer og to forskellige shops. Den ene valuta er udelukkende game valuta som man får når man spiller, Den anden valuta kan kun opnås ved at købe dem for rigtige menneskepenge. Der findes mange ting i spillet man derfor ikke kan få, hvis man ikke har købt Station Cash, som den købte valuta hedder.
Starcraft II
 Har lige fået Starcraft II, som efter 12 år er tilbage i en fornyet version siden det første Starcraft spil udkom. Har ikke spillet så mange timer endnu og ikke prøvet online delen endnu.
Det er virkelug flot detaljeret grafik og når man spiller campaign, er der nogle små animerede filmklip imellem missionerne. Det er sjælendt man ser animerede personer som er så godt lavet som i Starcraft II. Klippene fortæller selve historien i campaign delen og giver en for- og efter-historie til missionerne.
Der er et par fede ting ved Starcraft II. En af tingene er, at man ligesom med World of Warcraft er registreret på Battle.net. På Battle.net har man noget der hedder RealID, som er en slags venneliste med folk man kender udenfor spillet. Ligemeget om man er på WoW eller Starcraft, kan man kommunikere med sine RealId venner, også spillene imellem.
Når man er WoW spiller får man også en pet i spillet når man har Starcraft II Collectors Edition. Det er en smart måde for Blizzard (saom har udgivet begge spil) at flytte spillere fra det ene spil til det andet. Spillene er så forskellige at det typisk ikke henvender sig til samme kundekreds. Men ved at give noget i det andet spil og ved at man er online i begge spil via Battle.net, åbner de op for at bredere community omkring spillene og måske får nogen Starcraft spillere lyst til at prøve WoW og omvendt.
I begge spil er der også achievements, hvilket betyder at man undervejs har nogle delmål man kan høste undervejs.
Jeg vil nok berette lidt mere om Starcraft II, når jeg har prøvet det lidt mere. Indtil videre synes jeg det virker ok. Man kan nemt bruge en 3-4 timer som føles som 1. Det må være efter devisen: How time flies wjen you're having fun.
|
